-
FLSmidth-aktien stiger på nyhed om muligt cementfrasalg
来源: BDK Finans / 30 1月 2024 03:30:15 America/New_York
FLSmidth-aktien er i vælten fra morgenstunden på den københavnske fondsbørs. Aktien stiger med 4,9 procent i de første minutters handel oven på den meddelelse, der blev sendt ud mandag aften. Meddelelsen indeholdt foruden en række foreløbige regnskabstal også en tilkendegivelse af, at FLSmidth-ledelsen nu aktivt vil forsøge at sælge selskabets cementforretning fra. FLSmidth har hen over det seneste år opdelt virksomheden i to selvstændige forretningsområder, der leverer maskineri og udstyr til henholdsvis cement- og mineindustrien. Og nu er man nået til den erkendelse, at FLSmidth vil stå stærkere ved at satse ensidigt på kunderne i mineindustrien. - Mine- og cementindustrien er meget forskellige, når det gælder markedsdynamik og de fundamentale forhold. - Samtidig er der kun begrænset overlap i kundebasen og i produktsortimentet for de to forretningsområder, hedder det i meddelelsen. Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank, er ikke overrasket over planerne om at splitte selskabet og tror, at det nok skal lykkes at finde en køber. Også selv om markedsvilkårene ikke er de bedste lige nu. - Men heldigvis har der gjort forretningen lidt mere lækker indtjeningsmæssigt på det seneste, som måske kan lokke en køber ud af busken, siger han til MarketWire. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/flsmidth-aktien-stiger-paa-nyhed-om-muligt-cementfrasalg